Nytårsmenu 2019

DKK269.00

På årets sidste dag skal både middagen og aftenen være i top. Nytårsgæsterne skal underholdes og have serveret en delikat middag med god vin. Både maden og gæsterne kræver din fulde opmærksomhed. Desværre kan du ikke være til stede to steder på én gang – og det meste af aftenen går derfor oftest med, at du står i køkkenet med et stort kaos.

Glæd dine gæster og slip for at bruge aftenen i køkkenet.

Med en nytårsmenu ud af huset slipper du for at stå i køkkenet hele aftenen. Imponér dine nytårsgæster med en overdådig nytårsmenu af 3-retter fra MAYAN. Nytårsmenuen kræver minimal tilberedning fra din side. Koncentrer dig i stedet om at nyde årets sidste aften og om at hygge om dine nytårsgæster.


Forret:

Overflødighedstårn bestående af:
Røget laks, hummerhaler, Røget ørred rørt med rygeost, hakket æg, frisk hjertesalat, tomat, røget hellefisk, jasminris-sokkel med hvedekorn og Karl Johan svampe, agurk, citron og kaviar.
Hertil rugbrødschips, fersken og urtedressing.
OBS: Der er ikke brød og smør med.


Hovedret:
Rosastegt filet mignon af Irsk kødkvæg.
Hertil timian bagte små tomater, fyldt bagt kartoffel med purløg, grillet gulerødder, smørdampede porre og sauce demi glace.
Demi Glace er en af de helt store klassiske saucer fra det franske køkken, den er standardiseret af det franske køkkens fader Escoffier. Grundlæggende består den af profane mængder kalve- og oksefond tilsat smør.

Dessert:
Blåbær cheesecake med hvid chokolade og frisk marinerede frugtsalat.

Der medfølger en nem vejledning.
Alt maden tilberedes i en ovn med undtagelse af saucen der skal varmes i en gryde.
Hovedretten er klar på 20 min. fra du sætter den første mad i ovnen og til hovedretten er klar til servering.

Du skal selv anrette maden på dine egne tallerkner.

Afhentning kan ske imellem kl. 14.30 og kl. 18.00 den 31/12-2019.

Der er telefonsupport fra kl. 18.00 til kl. 21.00 hvis du har spørgsmål til tilberedningen.

Bestilles og betales senest den 27/12-2019 kl. 12.00.
Min. 2 kuverter. Der er et begrænset antal menuer til salg.
Normalt har vi udsolgt af nytårsmenu omkring den 18/12.

Godt Nytår

På lager

Kategori:

Beskrivelse

Nytårsmenu 2019

Nytårsmenu 2019

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Nytårsmenu 2019”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *