Kærnemælkshorn med ...
 
Notifications
Clear all

[Fasthold] Kærnemælkshorn med marcipan

   RSS

0
Topic starter

Dej:
25 g gær
½ dl lunkent vand
75 g smør
2 dl kærnemælk
2 spsk. sukker
1 æg
½ tsk. salt
400 g hvedemel

Marcipanremonce:
75 g marcipan
75 g blødt smør
75 g sukker

Pynt:
1 æg
2-3 spsk. flormelis eller krymmel

 

  1. DEJ: Opløs gæren i vandet i en stor skål.
  2. Smelt smørret ved lav varme og bland smørret og kærnemælken i.
  3. Tilsæt sukker, æg, salt og det meste af melet.
  4. Ælt dejen, til den er blød og smidig, og tilsæt mere mel løbende, indtil dejen lige akkurat kan slippe fingrene.
  5. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
  6. REMONCE: Riv marcipanen groft og rør den med smør og sukker.
  7. HORN:  Del dejen i 2 og rul hver del ud til en cirkel med en diameter på ca. 30 cm.
  8. Skær cirklen ud i 8 stykker.
  9. Læg en klat remonce i den tykke ende af hvert stykke dej og rul dem løst sammen til horn − fra den brede ende mod spidsen.
  10. Læg hornene på bageplader med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg.
  11. Bag hornene i 12-15 min. ved 180 grader, til de er gyldenbrune. Lad dem køle af på en rist.
  12. Drys hornene med sigtet flormelis eller krymmel inden servering.