Cheesecake med dime
 
Notifications
Clear all

Cheesecake med dime

   RSS

0
Topic starter
ingredienser

Kiksebund: 250 g Digestive kiks, 120 g smør, smeltet

Flødeostecreme: 400 g Philadelphia eller en anden neutral flødeost, 120 g flormelis

Kornene fra 2 vaniljestænger eller 1 spsk. vaniljesukker, ½ l piskefløde, 1 spsk. citronsaft

2 pakker dobbelt Daim, hakket.

Karamelsauce: 2 poser Wherters Original, soft caramels, 1 dl fløde, 1 knivspids salt

Pynt

1 pakke dobbelt Daim, grofthakket

 

Kiksebund

Hak kiksene i en foodprocessor, så de er helt fint malede. Smelt smørret og bland det godt sammen med kiksene til en ensartet masse. Hæld kiksemassen i en springform beklædt med bagepapir i bunden (min form er 23 cm i diameter). Pres massen godt ned i bunden, og sæt formen i køleskabet, imens du laver ostecremen.

Flødeostecreme

Pisk flødeost, vanilje, flormelis og citronsaft i en skål. Pisk fløden til skum i en anden skål. Vend flødeskummet i ostecremen og rør de grofthakkede Daim i. Beklæd indersiden af springformen med kageplast (kan købes hos ABA Food Søndersø/Posthuset) og fordel flødeostecremen ud på kiksebunden. Stil kagen på køl i nogle timer, gerne natten over.

Karamelsauce

Lav karamelsaucen lige inden kagen serveres ved at smelte karamellerne i en lille gryde og rør fløden i. Tilsæt salt og rør rundt indtil karamellen bliver ensartet. Hæld det op i et glas eller en lille kande, så du nemt kan hælde det udover kagen.

Befri kagen fra springformen og kageplast. Pynt kagen med Daim og karamelsauce.